Indskydergaranti og begrænsning på € 100.000
Lov om garanti for indskydere i forbindelse med pengeinstitutters konkurs betyder, at der gælder samme regler for de penge, du/din virksomhed har i banken via en advokats klientbankkonto, som gælder for de penge, du selv sætter i banken. Hvis en bank kommer under rekonstruktionsbehandling eller går konkurs, kan indskyderne (kunderne) miste de penge ud over € 100.000, som indskyderne har stående i banken.
Denne begrænsning gælder både for almindelige bankkonti og klientbankkonti, og det betyder at du potentielt – hvis banken bliver nødlidende – vil miste beløb ud over 100.000 €. Hvis du/din virksomhed både har penge på egne konti og på advokatens klientbankkonto i samme bank, kan du kun få dækket i alt 100.000 € via garantiordningen. Dækningsmaksimum er dog større i forbindelse med bolighandler, hvor garantien dækker op til 10 mio. €.
Paludan Advokatkontor Advokatanpartsselskab har klientbankkonto i Danske Bank.
Medmindre andet aftales eller oplyses, vil betroede midler derfor blive indsat i Danske Bank.
Regler for betroede penge
Når Paludan Advokatkontor Advokatanpartsselskab modtager penge på vegne af en klient, skal pengene indsættes på en særlig konto i vores bank, den såkaldte klientbankkonto. På den måde bliver klienternes penge holdt fuldstændig adskilt fra advokatvirksomhedens egne penge. Pengene bliver omfattet af de særlige krav, der stilles til advokaterne for behandling af betroede midler. Eksempelvis skal Paludan Advokatkontor Advokatanpartsselskab hver eneste arbejdsdag kontrollere, at der står lige så mange penge på klientbankkontoen, som advokaten ifølge sit bogholderi har modtaget på vegne af klienterne.
Ansvar og forsikring
Advokat Rasmus Paludan og Paludan Advokatkontor Advokatanpartsselskab har pligt til at forsikre sig mod dine og andres tab som følge af, at vi eller vores personale har begået fejl. Forsikringssummen skal være på mindst 2,5 mio. kr. Desuden skal advokaten have en garanti som sikkerhed mod, at advokaten eller personalet uretmæssigt hæver dine penge. Garantisummen skal være på mindst 5 millioner kr.
Vores forsikring og garanti
Advokat Rasmus Paludan og Paludan Advokatkontor Advokatanpartsselskab er forsikret her:
HDI Global Specialty SE, Indiakaj 6, 1. sal, 2100 Købehavn Ø, claim-dk@hdi-specialty.com
Policenummer 156-08654422-14000.
Garantisummen for vores garanti er 5 mio. kr.
Forsikringssummen for vores advokatansvarsforsikring er: 2,5 mio kr.